Periode

Nogle aktiviteter er kun tilgængelige i bestemte perioder. Det drejer sig eksempelvis om musikfestivaller, kulturfestivaller og sæsonbestemte aktiviteter såsom beachvolleyball.

Spot Festival og Northside

Aarhus har en del store trækplastre på den musikalske front. De bedst kendte er nok Spot Festival og Northside festival.

Spot Music Festival er en særlig festival for nye talenter på musikscenen. Hvis du er nysgerrig efter at høre fremtidens håb på musikscenen, så er Spot festival helt sikkert et besøg værd. Festivalen finder altid sted tidligt i maj måned.

Den største musikfestival i Aarhus hedder Northside, og den er faktisk blevet så stor, at den regnes for blandt de 3 største danske festivaller.

Hvert år kan du opleve nogle af de største navne fra både ind- og udland. Festivalen finder altid sted omkring midten af juni måned.

Vinter-aktiviteter i Aarhus

Til vinter er det oplagte valg et besøg på skøjtebanen, som du kan finde foran musikhuset. Der er mulighed for leje af skøjter i eftermiddagstimerne og aftenstimerne, og ellers er skøjtebanen åben hele døgnet.

I dagtimerne om vinteren er der altid liv og masser af folk på skøjtebanen, så der er rig mulighed for at få sig en god skøjtetur.

Sommer aktiviteter i Aarhus

Om sommeren er det fristende at bevæge sig ud på Bellevue strand cirka 4 kilometer fra Aarhus centrum ved Risskov. Det er en dejlig strand med fint strandsand og meget få sten i vandet. Stranden har også fine badebroer.

Ved stranden kan du tage vennerne med til et spil beachvolley, eller du kan bygge sandslotte med familien. Det kan også være, at du bare har lyst til en god badetur, hvor du mellem dukkerterne kan slikke sol i den fine sand.

Om sommeren finder også det traditionsrige Classic Race sted. Classic Race er en begivenhed, hvor der køres ræs med veteranbiler. Begivenheden skulle efter sigende være Nordeuropas største racefestival.

Festivallen finder sted midt i maj måned og her i 2019 strækker festivalen sig fra d. 17. til d. 19. maj. Bestil allerede dine billetter nu og få dig en ordentlig en på opleveren.

Oplev Aarhus festuge

Fra den sidste weekend i august og 10 dage frem, kan du opleve en helt særlig stemning i og omkring Aarhus, når Aarhus festuge finder sted.

Aarhus Festuge kan mærkes i hele byen idet næsten alle gader og gadehjørner fyldes med feststemte og forventningsfulde mennesker. Festugen har et meget omgangsrigt program, der dækker over et væld af events såsom gratis koncerter, særlige kunstudstillinger og øvrige kulturelle arrangementer.

På Aarhus Festuges hjemmeside kan du finde en oversigt over alle begivenhederne, der finder sted i denne festlige periode. Helt generelt er det bare en festlig periode at opholde sig i Aarhus.